Om

Hvad hedder du og hvornår er du født?

Jeg hedder Casper Lohse og jeg er født den 6. april 1991.

Hvornår startede du som iværksætter?

Jeg lancerede mit første rigtige iværksætter-projekt tilbage i januar måned 2007, da jeg var 15 år gammel. Jeg fortæller mere om projektet her!

Hvornår registrerede du dit firma?

Den 6. april 2009, da jeg var fyldt 18 år, registrerede jeg mit firma SurfMania.

Har du altid vidst, at du skulle være selvstændig?

Når jeg tænker tilbage, er jeg nok blevet født med iværksætter-DNA i blodet.

Jeg har, fra jeg var helt lille, været meget betaget af at have en forretning og derved købe og sælge forskellige varer.

Jeg har altid haft en meget kreativ tilgang, og været meget fascineret af at sælge og skabe unikke koncepter, som havde værdi for andre.

Hvorfor har du skabt en personlig blog?

Jeg har skabt en personlig blog, fordi jeg føler, at jeg har noget viden at bidrage med inden for iværksætteri i særdeleshed.

Det handler i bund og grund om at dele mine erfaringer, for at gøre livet en smule lettere for andre. Samtidig håber jeg også, at kunne inspirere dem, der endnu ikke er startet som iværksættere.

Hvad er dine spidskompetencer?

Jeg er meget kreativ og idérig – både, når det gælder konceptudvikling og markedsføring. Derudover er jeg også hurtig til at sætte mig ind i andres situation, så jeg hurtigt kan hjælpe dem videre.

Hvordan kan jeg komme i kontakt med dig?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på min mail kontakt(a)CasperLohse.dk direkte eller igennem kontakt-formularen under ”Kontakt”.